Pressen skrev:
Erik Meistrup, Kunstavisen
En umiddelbar (overfladisk) læsning af de disse naturscenerier hæfter sig måske i første omgang ved den delikate farvesammensætning og farvesammenstødet mellem de forskellige områder. Men hvis man begynder at se dem i en slags sammenhæng opstår der en slags mønster af flader, der spiller op mod hinanden og som udfordrer hinanden.
Man opdager at der er sort i mange udgaver i malerier. Nogle gange er der en tung sort flade, der adskiller f.eks. gul-grønne flader som et farligt lokkende vand, der adskiller de måske lette trin på det faste land. Eller det er en slags skitserede fantasi øer (eller fuglesperspektiv), der består af sorte pletter ˆ måske klippepartier, der suger alt lyset til sig - og befinder sig omgivet af et unaturligt lysblåt hav med noget der ligner hvide skyspejlinger i sig.
Malerier er landskabsmalerier, der er bearbejdet hen mod et abstraktions niveau, hvor vi fortsat mener at genkendelandskaber og naturstemninger, men også er i tvivl om hvor vi er og, hvad dybden i stemningerne egentlig indebærer. Man fornemmer i det serielle kig på alle malerierne et melankolsk anstrøg ˆ et kammerspil i mol, hvor bassens dybde er den sorte nuance, der er så markant til stede.
Wittmund
Verführung zum Suchen.
Die Bilder der dänin Else Elisabeth Andersen zwingen den Betrachter zum suchen nach Inhalt und Konturen, lassen der Fantasie viel freien Raum.
Stig Winding, Midtjyllands Avis
- billederne er nærmest flydende landskabsabstrakioner domineret af store flader, som rummer et liv af fine nuancer. ”Urlandskab ” står der som titel på mange af billederne, og det er ganske dækkende, for her i disse storladne opspartlede flader er der ikke plads til mennesker, og ofte føler man sig midt i skabelsesprocessen – såvel maleriets som landskabets…
C.F. Garde, Århus Stiftstidende
- Else Elisabeth Andersen er en naturlyriker, der mestrer de store formater. De er oven i købet mere udtryksfulde end hendes mindre billeder. – Det er også klart, at der ikke er tale om bestemte steder. Snarere erindringer, der transformeres ved mødet med farven og lærredet og derved bliver just sindbilleder. Urlandskaber bliver de, fordi der tydeligt er tale om vilde steder, hvor intet menneske har sat sin fod.
Vibeke Kruse, Vejle Amts Folkeblad
Vejle Kunstforening præsenterer et malerisk talent, maleren Else Elisabeth Andersen. Hun viser ren naturlyrik og en tydelig koloristisk sans i malerier og gouache. Else Elisabeth Andersen maler universelle landskaber, og lærreder med det fine nuancerede farveliv ofte i okkergule nuanceringer rummer ind imellem en forbløffende stoflighed.
Maleren styrer de små farveglimt og stofligheden i sine sindbillder, og hun forstår at styre kompositionen i små og store lærreder.
Så Vejle Kunstforenings udstilling er et forfriskende poetisk lysglimt i det begyndende efterår, hvor mørket og melankolien ellers godt kan gribe en nordbo hårdt om hjertekulen.
|